DTV Tour

Se datoer og spillesteder her:  

DTV Tour 2017 – program for 10 toure – tilmelding via mail

Der åbnes for tilmelding 3 uger inden en tour og lukkes 1 uge inden. 

Tidligere kunne man tilmelde sig alle toure på én gang ved sæsonstart, hvilket førte til at mange toure blev overtegnet, og de hurtigste medlemmer fik alle pladserne. En anden ulempe var, at nogle undertiden glemte  at møde op, fordi det var for lang tid siden, de havde tilmeldt sig.

Første tour i Jylland: lørdag 8. juli i Esbjerg

Det er lykkedes at få etableret en tour i Esbjerg, takket været lokale Sidse Trier. Denne tour bruges som promovering af DTV i det jyske og er derfor også  åben for ikke-DTV medlemmer. Fortæl det til din familie og venner på vestkysten.

DTV Tour 2017 Esbjerg – invitation

DTV-Tour-frokost-i-KB-mange-mennesker-og-Jelly-300x225

DTV Touren = tennis, frokost, samvær og sjov for alle

I sommerens løb afholder forskellige tennisklubber dette populære arrangement lørdag formiddage, hvor man spiller både mix’er og rene doubler 2-3 timer.

Touren er åben for alle DTV medlemmer uanset køn, alder og spillestyrke. Arrangøren laver en spilleplan med 2 eller 3 runder, hvor du møder forskellige med- og modspillere.

Spillet begynder kl 10 – mød gerne i god tid til afkrydsning og en kop kaffe og måske en morgenbolle.

Arrangementet afsluttes altid med dejlig frokost og god tid til hyggeligt samvær med tennisspillere fra mange andre klubber.

Tilmelding

Tilmelding og samtidig betaling af 100 kr foregår via Mit DTV.

Flere af tourene bliver udsolgt hurtigt, så vent ikke med din tilmelding. Sidste frist for tilmelding er lørdagen inden.

Du kan blive skrevet op på en venteliste, hvis en tour er fuldt booket.

Du kan IKKE tilmelde dig flere DTV Tours på én gang. Der åbnes for tilmelding tre uger inden touren.

Du kan ikke tilmelde en anden person på dit eget log-in.

Afbud

Afbud gives pr mail til sekretæren Søs Stadil på sos@stadil.net – husk at anføre hvilken tour, det drejer sig om. Benyt venligst ikke info-mailen til DTV, da den ikke tjekkes dagligt.

Du får din deltagerbetaling på 100 kr refunderet, hvis du melder afbud om lørdagen senest 7 dage før den pågældende DTV-tour.

Ved afbud efter deadline er pengene tabt, men vær sød at melde afbud alligevel, så du ikke sætter arrangøren og de andre deltagere i knibe.

Har du ikke adgang til mail, skal du ringe til kassereren Lars Våben på tlf. 48 24 77 60 eller mobil 20 47 28 54.

Sent afbud, dvs. fredag eller på selve lørdagen, skal meldes direkte til arrangøren pr telefon – nummeret finder du på oversigten over tour-datoerne.

Særlige ønsker

Hvis du fx kun vil spille en time eller ikke kan deltage i frokosten, kan du sende en besked til arrangøren. Selvfølgelig i god tid, inden spilleplanen er lagt.

PRAKTISKE BEMÆRKNINGER:

Husk at komme i god tid og bliv ”krydset af” hos arrangøren.

DTV sørger for bolde, du skal blot medbringe godt humør.

I tilfælde af regn kan der forekomme ventetid eller aflysning af spil. Men frokosten er bestilt og betalt, så nyd den med ekstra god tid til hygge og snak.

 

 Hvorfor er der kun DTV Toure på Sjælland – og en enkelt i Jylland?

Slagelse DTV tour 2017 Glade deltagere ved den første Tour i provinsen maj 2017

Bestyrelsen har forsøgt at få klubber vest for Storebælt til at påtage sig afholdelse af de på Sjælland så populære DTV Toure. Interessen for aktiviteter på motionistniveau er til stede, men det er har været svært at finde en tovholder i klubberne.

 

DTV efterlyser flere flinke mennesker på Fyn og i Jylland som vil påtage sig rollen. Arbejdsopgaven er ikke særlig stor eller krævende. Der er udarbejdet en ”drejebog” for afholdelsen af en DTV Tour, og DTV yder økonomisk støtte til arrangementet.

Kom frit frem, hvis du vil bruge et par timer på at arrangere en festlig tennislørdag. Ring eller mail til Christian, 22 67 06 76, christianhjorth@mail.dk.