Heldigvis er det muligt at fortsætte vores sociale tennisarrangementer, når blot vi overholder de nye retningslinjer og bruger vores sunde fornuft.
Den officielle ordlyd gældende for idrætsudøvelse kan du læse i vedhæftede bilag.
DTF har endnu ikke udstukket rammer, men hold dig ajour på dette link: https://tennis.dk/nye-retningslinjer-kommer-sidst-paa-ugen/
Her er den måde, DTV vil afvikle Q, M, Q&M og YG-arrangementerne på i hovedtræk. Individuelle løsninger med respekt for værtsklubbernes retningslinjer kan forekomme
- Alle spritter af ved ankomst og afgang - og gerne også mellem hver spillerunde.
- Alle har mundbind på, når de kommer og de går.
- Man møder op omklædt og undgår sammenstimling ved hyggesnak, goddag-hilsen, afkrydsning., boldudlevering, ventetid og lignende.
- Man opdeles på forhånd i grupper à max 10 personer, som fastholdes under spil, evt. bad/omklædning samt evt traktement.
- I praksis vil det typisk være grupper på 8 personer, der spiller med og mod hinanden på de samme to baner hele tiden. Optimalt har arrangøren på forhånd mailet spilleplan/gruppeinddeling til alle deltagere, der derfor kan gå direkte ind på deres baner.
- Hvis den lokale klub har tilstrækkelig store omklædningsfaciliteter kan disse benyttes. Læs opslag om fx maxantal i rummet og under bruserne. Der må ikke være deltagere fra forskellige grupper i omklædningsrummet samtidigt - heller ikke hvis antallet er under 10.
- Ved spisning skal grupperne sidde adskilt, og man må kun sidde på hveranden plads - husk også afstand til dem på den anden side af bordet. Sprit hænderne og hold afstand og hent mad på skift.
- Tilmeldingen vil i nogle tilfælde være delt op: 1) Kun tennisspil og 2) Tennisspil og traktement. Det vil gælde, hvis de praktiske pladsforhold ikke er store nok til, at to grupper kan spise og klæde om hver for sig.
Ja, det bliver lidt bøvlet og ikke helt så hyggeligt, som det plejer, Men vi skal glæde os over, at vi stadig kan få motion i trygge rammer, hvis vi alle passer på os selv og hinanden.
Venlig hilsen Danske Tennisveteraner