VM for super-seniors på Mallorca 10.-23. oktober 2021
70+ holdets turneringer mm. referat af Kasper Rud:
Vi – Jørn Harder, Frans Nørby, Claus Pedersen og Kasper Rud – kunne ikke forsvare VM guldet fra 2019, men dog gentage bronzemedaljen fra 18. Vi blev seedet som nr. 3 efter Spanien og Tyskland med Holland som 4. Vi kom i pulje med Østrig (med af os kendte spillere) og Portugal (med ukendte). Claus og Kasper (i tre sæt) vandt deres singler mod Østrig, mens uheldet endnu en gang var ude efter Jørn. I doublen med Frans gled han på baglinjen under den spændende afslutning af første sæt. Slut for Jørn - ledbåndsskade i knæet og VM endte før det næsten var startet. Vi kender kun en enkelt svensk spiller der kan tangere Jørns uheldige serier af uheld. Jørn coachede os resten af ugen og det er han altså god til. Frans’ råd bag hegnet begrænser sig som oftest til ”du skal bare have ham til at løbe noget mere”…
Vi var lidt spændte på hvem vi trak i semifinalen men mente det var bedst med Tyskland, fordi Claus kunne slå Bernd Martin (det stod 3-1 mellem dem) og Kasper ville tabe til Boeckl som han plejer, og så mente vi at have større chancer i doublen end mod Spanien. Vi trak Tyskland og alt gik modsat: Claus tabte klart til Martin (men tævede ham i næste uge), Kasper overgik sig selv og slog overraskende Boeckl (som blev verdensmester i næste uge) i to sæt – ”du skal ikke lave noget om” roste Jørn coach under kampen. Det skal der ellers normalt, så det var store ord. Frans og Kasper kunne ikke stille noget op i afgørende double på samme to tyskere.
Tyskland vandt guld da Martin slog Camina Borda (vist første gang han ikke spiller førstesingle) og Boeckl slog ranglistens nr. 1 Velasco – begge vandt i to sæt. Så vi skulle altså have trukket Spanien!
Vi spillede mod Holland om tredjepladsen og kaptajn Nørby pegede på samme opstilling. Hollænderne lod deres gamle tophundrede spiller Rolf Thung sidde i coachstolen og så vandt vi begge singlerne – Claus let og Kasper sled som vanligt.
Alt i alt var det tilfredsstillende at være i medaljerne, når der hvert år dukker nye kanoner op. Og så havde vi det overmåde hyggeligt i vort lille hus til 6-8 personer hvis man flytter lidt rundt på inventaret. Vi nøjedes dog med kun at være 5. Niels havde løjet sig ned i 70 men vi opdagede det ugen efter, men han fik lov at blive hængende. Vi lavede stort set mad selv som en diætist næppe havde nikket godkendende til. Men godt smagte det. Vin og øl i yderst beherskede mængder. Ligesom vand. Ikke meget kortspil efter de digitale medier har fået overtaget. Nu er det fodbold, tennis, snooker, badminton, trav og ikke mindst dart der er på programmet. Undtagen for Frans der befinder sig i en evig arbejdssituation hvis ikke lige øjnene klapper i. Og så boede vi i gåafstand til de to store anlæg. Niels og Kasper gik, men Frans og Claus ville køre fordi bilen havde været ret dyr.
Frans, Claus og Kasper deltog i uge 2’s individuelle mesterskaber. Jørn havde heldigvis ikke meldt sig. Lodtrækningen var ikke alt for lovende, men vi nåede alle anden runde (alle var seedede og dermed bye..). Frans tabte så i en lang og velspillet kamp mod Luis Baraldi fra Mexico (gammel Davis Cup spiller) og kunne så senere fornøje sig i en på papiret ganske stærk trøstrække. Den vandt han let efter 3 tabte partier og to walkovers i fire kampe. Kasper slog Mikael Hellström der spillede anden single på Sveriges hold i to lige sæt. Tredje runde løb han så ind i en af kanonerne Bruno Renault hvis spil han den dag overhovedet ikke kunne finde ud af. Klart nederlag. Men Claus som debuterede i individuelt var ligeglad med lodtrækningen. Først en italiener i to, så Østrigs andenmand Helmut Ritter i to og så i fjerde runde sin overmand Bernd Martin i holdsemifinalen i to sikre sæt. Så kvartfinale mod Andrew Rae fra Australien som selv vores 65 stjerne Alan Rasmussen en enkelt gang har tabt til. Claus’ forhånd mod kontraspilleren Rae. Det blev en dramatisk kamp som Claus vandt med 7-5 i tredje efter 2-3 timers tennis. Forhånden bliver slået med en fart og svirp så man skulle tro at det var med et bordtennisbat. Semifinalen mod Bruno Renault (4 gange VM vinder) var helt lige med Claus på toppen i næsten to hele sæt. I tredje svandt kræfterne dog til sidst. Laang kamp igen og sikke en debut. Renaults kræfter var åbenbart også sluppet op så Boeckl vandt enkelt i finalen.
Frans og Kasper var seedet to i double men måtte kæmpe for at nå så langt. Semifinalen mod et østrigsk/tysk par var en gyser som blev vundet 11-9 i matchtiebreak. Finalen mod Rae og Velasco begyndte lovende men endte med et klart nederlag. Det var så deres fjerde VM sølvmedalje, men de har lovet sig selv at blive ved til det lykkes...
Det var +70 spillerne men flere danskere var med i uge 2. +65: Jan Folkerman tabte til en god englænder i første runde, Alan Rasmussen vandt let sine to første kampe men så var uheldet også ude efter Alan – og heller ikke for første gang. Mod tyskernes første single Baumgartner fik Alan en skade i baglåret ved føring 4-1 i andet sæt efter at have vundet første. Han humpede videre til 5-5 og endda 6-5, hvor skaden forværres efter første matchbold. Alan valgte meget sportsligt at scratche på den næste matchbold. Efter behandling nåede han finalen i double med sin hollandske makker Frits Raijmakers men de tabte i tiebreak til to amerikanske doublespecialister. I mixeddouble med tyske Sabine Schmitz nåede han minsandten også finalen trods humperi men måtte give fortabt i andet sæt til et fransk par.
Niels Emery i +75 vandt i første runde over amerikanske Karek Placek som ikke kom ud til tredje runde øh til tredje sæt. Anden kamp tabte Niels i to lige sæt til spanieren David Yzdan, som når Niels ramte den var chanceløs. Men det gjorde han så ikke i lang tid nok ad gangen.
Vi havde tre stærke spillere i +85 (13 deltagere). Viggo var uheldig at møde amerikanske Herman Ahlers i sin første kamp, tabte men strittede godt imod. Ahlers nåede senere finalen, hvor han tabte til Tysklands Herbert Althaus. Også uheldige Max Bendixen kom i den fodrappe tyskers maskine i første kamp. Peter Jessen slog først en franskmand, så en tysker hvorefter han i kvartfinalen var på vinderkurs men tabte i matchtiebreak til Ned Buckman fra USA (Kasper påstod amerikaneren servede bedre end ham). Amerikaneren var i semifinalen den eneste der kunne give Althaus lidt modstand.
Ref. Kasper Rud
Referat fra 65+ holdet ved H.P.Michaelsen
Hold VM 65+ (Britannia Cup) blev spillet på Mallorca fra d. 09. – 14. oktober 2021
Holdet blev udtaget d. 05. juli og kom til at bestå af: Carsten Lange Jørgen Strabo Henrik Löchte Hans Peter Michaelsen (holdkaptajn)
Herefter kom planlægningsfasen, hvor spillerne skal tage stilling til hotel, fly, billeje m.m. og diverse reservationer foretages. Det blev alt sammen gjort ved et af vores træningspas og opgaverne blev uddelegeret til spillerne.Vi gjorde alt hvad vi kunne for at holde os i gang på grusbanerne i perioden op til turneringen, men vejret var bestemt ikke med os.Inden vi så os om, var vi på vej til Mallorca.
Hotellet Beach Club Font de Sa Cala, som vi boede på og hvor vores kampe blev afviklet, har 11 tennisbaner og var helt fantastisk til formålet.
Første aktivitet var kaptajnsmødet, hvor man modtager en del praktisk information og vigtigst af alt så bliver lodtrækningen, som vi er meget afhængige af, foretaget. Vi kom i pulje med Spanien (de senere VM vindere), Tyrkiet og Østrig, som vi mødte i nævnte rækkefølge – en svær pulje, men også en pulje med muligheder. Den helt afgørende kamp for os var matchen mod Østrig, som vi desværre tabte meget knebent med 1 – 2. De efterfølgende kampe mod henholdsvis Finland og Israel gjorde at vi opnåede en 12. plads, nok som forventet, men en højere placering var bestemt inden for rækkevidde.
Det er dejligt at være på et hold, som virkeligt er et hold og som sætter holdet over egne interesser – tak for det til spillerne – det gør også kaptajnsopgaven væsentligt lettere. Jeg er heller ikke meget for at fremhæve enkeltpræstationer fra en holdturnering, men kan alligevel ikke lade være med at nævne at Carsten Lange og Jørgen Strabo spiller en virkeligt god double mod Spanien (VM vinderne) og faktisk havde matchbold – derudover vinder Jørgen Strabo over Østrigs Harald Helmudseder i en flot kamp.
Det var nogle meget flotte arrangementer ved åbningsceremoni, velkomst cocktail og medaljeceremoni og i det hele taget var hele turneringen og alt omkring den af meget høj kvalitet under ledelse af et større antal ITF officials og ikke mindst med turneringsdirektør Helge Albrecht i spidsen.
I det omfang det kunne lade sig gøre, fulgte vi også med i de øvrige danske holds kampe.
På det helt personlige plan, havde jeg den oplevelse at spille mod Miguel Mir (nok verdens bedste 65+ spiller p.t.) da vi mødte Spanien – jeg mødte ham første gang 50 år tidligere ved en juniorturnering i Amsterdam i 1971.
Stor tak til DTV for at gi’ os muligheden for at deltage og for et rigtigt godt samarbejde med Lars Gylstorff.
Venlig hilsen
H.P.
VM 75+ HOLDET PÅ MALLORCA OKTOBER 2021
RIGTIG UHELDIG LODTRÆKNING
Holdet som bestod af Jesper Tvermose, Bent Ingevold, Niels Emery samt Steen Egholm ankom til Beach Club Font de sa Cala fredag/lørdag d. 9-10/10. Ved lodtrækningen blandt de 14 hold om lørdagen, var vi rigtig uheldige at komme i en 4 holds gruppe med Schweiz (seeded), Holland samt Norge. De svagere hold, som vi nok måtte erkende at vi tilhørte, Chile, Tyrkiet og Finland kom alle i samme gruppe.
Vi tabte alle vores kampe i gruppespillet. 1-2 til Norge, 1-2 til Holland samt 0-3 til Schweiz. Kun Niels Emery med sine nye knæ (operationer 4 år siden samt 7 måneder siden) kæmpede sit livs kampe med flot, hårdt og kontant spil. 2 sejre i single i meget lange kampe. Rigtig flot! Bundplaceringen skulle så spilles mod Tyrkiet, som blev slået 2-1. Den tyrkiske holdkaptajn udtalte efter deres ene sejr i doublen:” Det var et historisk øjeblik for tyrkisk tennis”.
Vi fik så et par fridage til sidst, hvor vi kunne følge de andre danske holds sejre og nederlag. Hyggeligt samvær med de andre hold ved de store buffeter på Beach Club Hotel. Tak til Bent Ingevold for usædvanligt godt lederskab af vores lille gruppe.
Steen Egholm
VET-VM , Mallorca, Spanien Medio Oktober 2021 - Mænd 85+
Covid-19 pandemien var skyld i, at VM blev aflyst på Mallorca i 2020, men nu glædede vi os så til arrangementet samme sted i 2021; thi nu troede vi jo alle, at pandemien var overstået!
Viggo Holm (holdkaptajn), Peter Jessen og Max Bendixen havde for længst købt fly-billetter, bestilt hotel, tilmeldt sig m.m.m., så da vi sidst i september fik beskeden om, at der kun var tilmeldt 3 nationer i vores kategori, havde vi vist mest lyst til at melde fra, men "har man sagt A må man jo også sige B"! Hvis vi sagde fra ville der jo heller ikke blive nogen turnering for de to andre lande; nemlig Tyskland og Spanien!
Ranglisterne viste jo tydeligt, at vi nu skulle ned og være "Prügelknaben" for de to store lande, hvis spillere alle var langt højere rangerede end os!
Spanien: Vi havde troet, at vi havde haft en hviledag efter nedrejsen, men blev søndag morgen klar over, at vi skulle spille allerede kl. 10 ! Vi blev dog klar!
Viggo tabte knebent 6/4, 6/4 2. HS til Elias i en godt to timers kamp med lange gode dueller! Elias havde ingen baghånd, idet han behændigt skiftede ketcheren over i hånden nærmest bolden! Peter fik udlignet ved at vinde 1. HS med 6/2, 6/4, idet han især fik glæde af sine dybe slicede bolde; kom dog efter en svaghedsperiode i 2. sæt bagud med 4/3, men altså nu 1 - 1 i kampen!
I den korte frokostpause blev det besluttet, at Viggo og Peter også skulle spille den afgørende HD! Spanien havde valgt nu at sætte Gonzales ind sammen med Elias, men det blev til en solid dansk sejr med 6/2, 6/0 ! En glædelig overraskelse! Da Spanien to dage efter også overraskede med at vinde over Tyskland; ligeledes med 2 - 1, så førte vi pludselig i vores "mini-pulje" inden den afgørende kamp mod Tyskland.
Tyskland: Viggo tabte meget knebent 2. HS til Mahler (nr. 6 på VM-ranglisten), og selv om han førte næsten til de sidste bolde i match-tie-breaken, så måtte han nøjes med at glæde sig over at have vundet 1. sæt, hvilket også senere skulle vise sig at blive meget vigtigt! Peter tabte stort til Herbert Althaus (nr.2 på ranglisten) med 6/2, 6/0. Det blev atter Viggo og Peter, der skulle spille HD mod de samme to tyske spillere! Overraskende var der dansk føring med 5/3 i begge sættene, men tyskerne snuppede alligevel det ene, hvorimod det dog så heldigvis blev til en dansk sejr efter match-tie-breaken! Altså nu 2 - 1 sejre samt 2 - 1 nederlag til alle tre lande, hvorfor medaljerne måtte fordeles efter flest vundne sæt! Fintællingerne viste at : Tyskland havde vundet en match-tie-break mere end Danmark, der på samme måde var "et mulehår bedre" end Spanien !
Ergo: Tyskland:Guld, Danmark:Sølv og Spanien:Bronze !
Vi var kisteglade for vores fine medalje, idet vi havde været i tvivl om, hvorvidt vi skulle have været flove over den bronze-medalje-sidsteplads, som vi jo var tippet til !
Vi nåede i ugens løb at heppe på flere af vore landsmænd i deres meget flotte kampe, og vi nød meget samværet på holdet samt med de øvrige danske hold ! To dejlige tennisuger!
Peter Jessen
