Landsholdstøj
DTV har et samarbejde med DTF, som sikrer at alle vores landshold altid fremstår ensartet og stiller op i den officielle landsholdsdragt og spilletøj. DTF administrerer et lager af landsholdstøj for DTV og er behjælpelig med vask og lagring af tøjet. Hvis man udtages til landsholdet, vil man få adgang til at låne landsholdsdragt og spilletøj. Man skal dog selv sørge for at medbringe hvide spillebukser eller nederdel.

Når holdet er udtaget, udpeges som det første en holdkaptajn for hvert hold, som bl.a har ansvaret for bestilling, afhentning og tilbagelevering af tøjet efter brug.

Bestilling

Holdet udfylder en bestillingsformular, så det er tydeligt hvilket antal og størrelser, den enkelte spiller ønsker. Bestillingsformularen kan downloades fra DTV's hjemmeside nedenfor. På bestillingsformularen angives også den ønskede afhentningsdato. Den udfyldte formular sendes til Lone Bech i DTF på lbb@tennis.dk med cc til lars.gylstorff@outlook.com

Afhentning

Vi anbefaler at I aftaler det konkrete tidspunkt for afhentning med Lone Bech (+4524751969). Hvis flere landshold skal afsted samtidigt, vil det være en klar fordel at koordinere på tværs af holdene og lave en samlet afhentning for alle hold. I vil selv skulle pakke tøjet efter Jeres bestillingsliste, men kan nok få lidt hjælp. Tøjet pakkes for hvert hold i en stor IKEA pose, som tøjet også skal returneres i efter brug.

Vigtigt! Hvis I skal til VM, skal hvert hold foruden tøjet også have 5 DTF vimpler og 22 DTV pins. Begge dele ligger på lager sammen med tøjet.

Tilbagelevering
Hver holdkaptajn har ansvar for at alt tøj returneres til DTF senest 3 hverdage efter hjemkomst. Vi anbefaler også her, at man laver en konkret aftale om aflevering med Lone Bech. Også ved tilbagelevering, vil det være en stor fordel at koordinere mellem holdkaptajner og aftale samlet tilbagelevering.

Det er vigtigt at holdkaptajnen er opmærksom på at få alt tøj samlet sammen inden holdet skilles. I modsat fald, bliver det erfaringsmæssigt en meget større opgave at få tøjet retur. Tøjet returneres samlet i den udleverede IKEA pose og ved tilbagelevering tælles op, at alt tøj er kommet retur. Det er ikke tilladt hverken at klippe i tøjet eller at bytte tøj med modstandere. Såfremt der mod forventning skulle være ødelagt eller manglende tøj ved tilbagelevering, forbeholder DTV sig ret til at fakturere spillerne 500 kr for hver manglende tøjdel.

Særlige forhold

Det kan i enkelte tilfælde være hensigtsmæssigt at en spiller beholder sit tøj til brug for en anden turnering i nærmeste fremtid. Dette skal dog i alle tilfælde aftales med DTV.

Kontakt
Dansk Tennis Forbund
Idrættens Hus
2605 Brøndby
+45 43 26 26 60
dtf@tennis.dk
Lone Bech
lbb@tennis.dk

+45 24 75 19 69

DTV
Lars Gylstorff
lars.gylstorff@outlook.com
+45 23 72 33 19

Download bestillingsformular

Download