Gode råd til dig, der synes hjemmesiden kan drille

5. januar 2022 15:07 , af Søs Stadil

Hvis du ikke er digital indfødt, er her et par tips, som måske kan gøre livet nemmere for dig.

Det vil være dejligt for kassereren, hvis du har indlæst dine bankkontooplysninger rigtigt, så kontingentet bliver trukket uden bump på vejen. Måske har du fået nyt dankort siden sidst og ikke ændret det endnu hos DTV? Eller måske har du aldrig fået det gjort?

 

Tjek altid først, om du er logget på

I øverste højre hjørne af hjemmesiden kan du via klik på dit navn åbne en menu, der giver mange muligheder for selv at have styr på dit medlemskab. Se skærmklippet for mig nedenfor.

  • Ved klik på MIT BETALINGSKORT kan du taste oplysninger fra dit dankort helt sikkert. DTV opbevarer ikke disse oplysninger - det gør Nets, som varetager overførslerne lige som andre køb på nettet. 
  • Ved klik på ÆNDRE KODEORD kan du ændre til noget, du kan huske næste gang. Måske vil noget med ordet "tennis" gøre det nemt :-)
  • Tag en kop kaffe og prøv at klikke på nogle af de andre muligheder og opdag ny information. 

Skærmklip af medlemsinformation

Har du glemt dit kodeord?

Hvis ikke dit navn vises, er du ikke logget ind. Hvis du har problemer med log in, kan du via en stor rød boks "kontakt informationer" på hjemmesiden rekvirere et nyt kodeord. Der er også brugsanvisning på, hvordan man gør, i højre kolonne af hjemmesiden.

Den røde boks ligner ikke helt min, som du ser ovenfor. I din vil der være en linje "Glemt kodeord". Klik på den, så får du tilsendt en ny kode, som er helt umulig at huske. Men nu har du jo læst, hvordan du selv laver den om, efter du har logget dig på.

 

Har du svært ved at finde knappen TILMELD?

En forklaring kan være, at du ikke er logget ind. Kun medlemmer kan logge ind og kun medlemmer kan tilmelde sig DTVs mange arrangementer. (der er dog særregler ifm DM, hvor man ikke behøver at være medlem, og derfor går glip af rabatprisen for deltagelse).

En anden forklaring kan være, at knappen ikke vises i dit valgte skærmudsnit. Undertiden kan jeg hjælpe medlemmer pr telefon ved at forklare, hvordan man ændrer det udsnit, man ser på skærmen:

  • Hold CTRL-tasten nede, mens du trykker på - (minus) tasten lige ovenover Ctrl. ---> Teksten formindskes, og så vises der ofte et større udsnit, hvor tilmeld-knappen har været skjult. 
  • Hold CTRL-tasten nede, mens du trykker på + (plus) tasten oppe ved ? spørgsmålstegnet.  ---> Teksten forstørres og mindre udsnit vises. 

Begge kommandoer kan gentages, så man kan gøre alt større eller mindre efter behov.