VM Superseniors 65-85 Mallorca 2021

11. oktober 2021 17:57 , af Frans Nørby

SØLV og BRONZE ved VM for hold på Mallorca for Superseniors (65-90)

 

De danske "OLD GUNS" 85+ Peter Jesssen, Viggo Holm og Max Bendixen vandt overraskende SØLV ved VM og var MEGET tæt på guldet! Efter sejren på 2-1 over Spanien i første kamp blev den afsluttende kamp mod de tyske favoritter afgørende, hvor Viggo Holm i 2. singlen førte gennem hele match-tiebreaken, men alligevel tabte til sidst. Denne tiebreak skulle vise  sig at blive afgørende for medaljeplaceringen. Doublen mod tyskerne varede over  2 timer - og den blev spillet for en stor tilskuerskare, inklusiv alle danskerne på anlægget! - og til slut lykkedes det danskerne at VINDE match-tiebreaken 10-6. Dermed havde de tre hold alle slået hinanden med 2-1, og  INGEN af spillerne vidste umiddelbart efter kampen, hvem der havde vundet  guldet! Der skulle tælles sæt, og det viste sig desværre at danskerne manglede et enkelt  sæt/tiebreak for at stå HELT lige med tyskerne. Et rigtig flot resultat af det danske 85+ hold.

Det lykkedes ikke 70+ holdet at forsvare titlen fra 2019, da det blev til nederlag i semifinalen mod Tyskland med 1-2., efter at Kasper Rud sensationelt besejrede tyskernes 1. single, Alfred Böckl i et brag af en kamp. I den afgørende nervebetonede double spillede danskerne langt under standard og tabte klart til tyskerne og måtte derfor nøjes med en kamp om bronze, som blev vundet 2-0 over Holland dagen efter. I finalen besejrede Tyskland favoritterne Spanien med 2-1 ved at vinde begge singler over verdensranglistens nr 1 og 2.

75+ holdet måtte nøjes med en 13. plads efter et par gode, lange kampe undervejs, hvor især Niels Emery imponerede med 2 sejre over Kjell Worren, Norge og Ben de Jel, Holland.

65+ holdet måtte også affinde sig med en beskeden placering  som nr 12 af 18 hold.

Umiddelbart efter hold-VM blev det individuelle VM påbegyndt. Der er danskere med i 85 (Peter Jessen, Viggo Holm og Max Bendixen), i 75+ (Niels Emery), 70+ (Kasper Rud, Claus Pedersen, Frans Nørby, Aksel Jelstrup), 65+ (Alan Rasmussen, Jan Folkerman)

 

Danmark er repræsenteret med 4 herrehold:

M65 har tabt 0-3 til Spanien og vunder 3-0 over Tyrkiet

M70 har vundet 2-1 over Østrig og 3-0 over Portugal og er nu klar til semifinale mod enten Spanien eller Tyskland

M75 har tabt 1-2 Norge og 1-2 til Holland. Niels Emery vnadt begge singler over Kjell Worren, Norge og Ben Jel Holland!

M85 - som spiller i en pulje med Tyskland og Italien. Har forløbig vundet 2-1 over Italien og møder torsdag Tyskland om guldet!!

 

Se alle enkeltresultater fra VM for M65 og M85  her

Resultater fra M70 og M75 her

M75 

Men
  EGHOLM, Steen
  EMERY, Niels
  INGEVOLD, Bent
  TVERMOES, Jesper

 

M70 

Men
  RUD, Kasper
  PEDERSEN, Claus
  NORBY, Frans
  HARDER, Joern

 

M65 

Men
  MICHAELSEN, Hans Peter
  LOCHTE, Henrik
  STRABO, Jorgen
  LANGE, Carsten

 

M85

Men
JESSEN, Peter
HOLM, Viggo
BENDIXEN, Max

 

 

Vedhæftede filer