Mandag 21. marts deltog 65 medlemmer i årets generalforsamling, som blev afholdt i HIK, hvor cafeens kok Berit serverede dejlig mad, inden det formelle startede. Ex-præsident Lars Kastberg holdt styr på dagsordenen og deltagerne, så alt forløb på ordentlig, men festlig vis.
Referatet kan læses på hjemmesiden OM DTV/ Generalforsamling, hvor også regnskab 2021 og budget 2022 kan ses.
Der plejer at være flere tilmeldte til en generalforsamling. Vi kan forestille os flere forklaringer: At det i år kostede 50 kr. At nogle stadig er corona-forsigtige. At mindst 6 kom på venteliste pga overskredet deadline.
Farvel og stor tak til Q-damernes arrangører
Annette Kreiner og Lone Mærsk Møller blev fortjent hyldet og takket for deres indsats for Q-tennis i over syv år. Heldigvis har Ulla Theil, HIK og Marianne Jenlar, Solrød lovet at tage over. Stor tak til alle fire.
50 års-jubilæumsfest lørdag 4. juni i KB, Peter Bangsvej
Skynd dig at sætte kryds i kalenderen, så du kan komme med, når vi holder en gallamiddag med levende musik og underholdning. Endnu kan vi ikke oplyse om pris og hvornår tilmeldingen åbner, men glæd jer.
Inde-DM satte atter rekord
Sidste weekend blev 44 finaler spillet i årets inde-danmarksmesterskab i Rundforbihallen i Nærum.
Vindernavnene kan ses på dette link: Dansk Tennis Forbund - DM veteraner indendørs 2022 - Vindere (tournamentsoftware.com)
Og på DTVs hjemmeside er der foto af alle finaledeltagerne.